fbpx

Tilmeldingerne til Åringsauktionen er begyndt at tikke ind

“De første anmeldelser er indkommet til efterårets åringsauktion på York Stutteri”, fortæller Dansk Galop direktør Peter Knudsen.


“Auktionen afholdes i samarbejde med Sydsveriges fuldblodsauktion, og der er sendt invitationer ud til både danske, svenske og norske opdrættere”.

Auktionen afholdes fredag den 26. september, og det er første gang auktionen afholdes på en fredag i regi York Stutteri.

Det nordsjællandske stutteri overtog auktionen i 2005, og skiftet fra Egholm til York medførte også flyttedag for auktionen.Efter otte år i træk på York blev auktionen holdt i Skåne sidste år.

Der var flere trænere på auktionen i forhold til auktionerne på York, men faciliteterne i Sverige var lysår fra niveauet på York, og medførte en massiv kritik fra flere opdrættere.

“Nu er auktionen tilbage i de velkendte, idylliske omgivelser. Der er deadline for tilmelding af åringer den 16. juni”, oplyser Peter Knudsen.Der er genvalg til den unge irske auktionarius, Andrew Nolan, fra Goffs Bloodstock Sales.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top