Både Helena Rosén og Jacob Johansen styrtede lørdag eftermiddag på Øvrevoll, men gudskelov klarede begge ryttere sig uden alvorlige skader. Hændelserne skete uafhængigt af hinanden i Eliteløp over 1980 meter græs.
Helena Rosén faldt straks efter start af Handsome Hawk, mens Jacob Johansen faldt da sidste års Derbyvinder, Probably, snublede ved indgangen til opløbet.
Sejren i opgøret gik til Cathrine Erichsen-trænede Palermo, som førte hver en meter af opgøret under Shane Karlsson og besejrede Niels Petersens duo Old Pal/Per-Anders Gråberg og Without Fear/Rafael Schistl.