fbpx

Jessica Long havde valgt York fremfor Flyinge

Dansk galopsports avlsudvalgs beslutning om at afholde den kommende åringsauktion på York, er sød musik for Jägersro-træner og opdrætter Jessica Long.


Svenskeren har godt nok betragteligt kortere rejseafstand til Flyinge, men det spiller ingen rolle for hende.

”York er det helt perfekte sted. Atmosfæren er helt anderledes i forhold til Flyinge, som slet ikke har den varme og idyl”, som findes på York.

”Til Yorks fordel tæller også, at stedet drives af fuldblodsfolk til hverdag. Det gør Flyinge ikke”, fortæller Jessica Long.

”Auktionen i Sverige i fjor var den rene katastrofe. Det var en gigantfejl at droppe York, og det har man heldigvis lært af”, fortæller Jessica Long.

Det var fremme på et tidspunkt, at der muligvis skulle afholdes en auktion i år på både Flyinge og York, hvis man ikke kunne opnå enighed om det resultat som nu foreligger – med York i år og Flyinge i 2015.

”Jeg havde absolut meldt til auktionen på York, hvis det var blevet realiseret. Jeg var på York for nogle uger siden, og intet har forandret sig. Stutteriet holder det høje professionelle niveau, som er så vigtigt”, fortsætter Jessica Long.

”Vi melder formentlig tre eller fire åringer til auktionen”, slutter Jessica Long.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top