fbpx

Royal Experiment-søn overlegen i debut på Täby

Täby-træner Tommy Gustafsson og hans personale havde forarbejdet i orden, da stalden i dag gav debut til 3-årige Royal Music.


Sønnen af Royal Experiment fik en skøn begyndelse på karrieren med en overlegen 8½ længdes sejr foran Hans-Inge Larsens medfavorit Herr Silvio. I bøjlerne på vinderen stod den alt mere fremgangsrige lærling, Aase Marie Brown, der her tog sin fjerde sejr i 2014!

Hans-Inge Larsen havde forinden sikret sig årets anden trænersejr, og på ny til niårige Weald, som har fået et flot comeback. Weald vandt med to længder til Patrick Wahls Banditos. Hans-Inge Larsen har haft en god sæsonstart på Täby med et par hundrede tusinde kroner i præmier. Weald blev redet til sejr af brasilianske Dayverson De Barros.

Efter andenpladsen senest blev Roy Arne Kvista-trænede Addictive Star spillet til favorit, og spillerne så rigtigt. I hænderne på Fanny Olsson vandt 25:10 favoritten foran Sibenik.Det blev den helt store eftermiddag for Fanny Olsson, som også kom først over stregen med Tommy Gustafssons Mouschka, tre længder klar af Novagem.

Det var således også anden sejr i dag til formstærke Gustafsson, som ligeledes kunne glæde sig over, at staldens lærling Aase Marie Brown fik sin femte sejr i hus siden 1. januar. Det skete på ryggen af Peace In Our Time, der var med til at opretholde formstærke Katharina Stenefeldts gode stime.

Matrero Cat galoperede til start som favorit efter tre andenpladser i træk, og helt fortjent kom nu sejren for Peter Åbergs 10-årige kæmpe. Matrero Cat sejrede foran outsideren Hortensia, som viste en helt ny indstilling til jobbet.Ligesom Tommy Gustafsson kunne Peter Åberg forlade Täby med to trænersejre. Den dygtige amatørtræner fik nemlig også en vinder i form af Little Warrior, som var favorit i starten forinden uden at vinde. Nu kom så sejren til ni gange pengene, velunderstøttet af Jacob Johansen før en forbedret Montus.

Claes Björling har et fint emne i treårshoppen Red Dakota, som vekslede tredjepladsen fra årsdebuten til sejr i sæsonens anden start. I kompagni med Rebecca Coldin foran vandt Red Dakota foran debutanten Novafair, som var klart godkendti den tætte strid, hvor Red Dakota præcis havde mulespidsen foran på målstregen.

Seamus Walsh-trænede Integria havde end ikke været i toto-rækken siden 2012, men på trods af et kilos overvægt var Integria som forvandlet denne søndag, og under Carlos Lopez besejrede den brune vallak fulgt af Royal Purse med to sikre længder.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top