fbpx

“I så fald vil vi lade Bent Olsen finde hesten til os”

Nogle få kilometer syd for Køge holder amatørtræneren Gunnar Ferdinand til med sine fire fuldblodsheste, men det er kun de tre som skal løbe, og muligvis også kun halvdelen af de fire.


”Mon Ami kommer ikke ud mere”, siger Gunnar Ferdinand. “Hun har egentlig rimelig fart, men magter slet ikke alt det med musik og højtaleranlæg under en løbsdag. Hun er fyldt med nerver, så hun er stoppet”.

”Det er desuden tvivlsomt, om vi fortsætter med Saba Rock. Hun var dårlig sidste år, men var til gengæld rimelig i nogle sæsoner forinden”, beretter Gunnar Ferdinand.

”Til gengæld fortsætter vi helt sikkert med Miss Else og Private Equity, siger Gunnar Ferdinand. Netop Private Equity har i flere år været staldens fløjhest. Hun nærmer sig 200.000 kroner i præmiesum. Academy Award-datteren har tre sejre og 174.805 kroner.

”Vi kunne godt trænge til lidt nyt blod”, erkender Gunnar Ferdinand. “Vi overvejer at købe en britisk 2-årig på Breeze-Up. I så fald vil vi lade Bent Olsen finde hesten til os”.

”Vi har drøftet det med ham. Bent har virkelig været dygtig til at handle den slags heste hjem”, roser Gunnar Ferdinand.

Den lille stald nede i Herfølge har vundet løb de seneste fire år. Private Equity stod for sejren i både 2013 og 2012, og var også på vinderpladsen i 2011 sammen med Saba Rock. Det var i øvrigt på samme løbsdag, mens Estoy Enamorada stod for staldens sejr i 2010.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top