fbpx

Sikker Guineas-sejr til Rock Of Ridd

Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Rock Of Ridd levede op til den klare favoritværdighed i Norsk 1000 Guineas.


I hænderne på Elione Chaves trak Antonius Pius-hoppen ubesværet fra konkurrenterne efter overgangen, og hun sejrede let med med 2½ længde foran Mill Marin/Jan-Erik Neurothog Sweet Loreen/Valmir de Azeredo.

De to sidstnævnte var i øvrigt også anden og tredje i Dianalöpning for ni dage siden på Täby bag vindende Twistedlittlestar.

Det var den fjerde sejr på stribe i år for Rock Of Ridd, som hidtil kun har indkasseret et enkelt nederlag i karrieren, hvilket var på Täbys dirt track over 1350 meter i fjor.

Førstepræmien i Norsk 1000 Guineas var 175.000 kroner til Bjarne Minde, der både er ejer og opdrætter af halvsøsteren til Bank Of Burden.

De sidste præmiepladser i opgøret tilfaldt Wunschkind og Marmala, og hverken Tine Hansens Divine Angel eller Bent Olsens Palagirl fik penge med hjem til Klampenborg.

Brasilianske Elione Chaves er lige nu i gang med sin klart bedste sæson siden han kom til Skandinavien, og foruden den klassiske triumf med Rock Of Ridd, blev det til to sejre med henholdsvis Cathrine Erichsens Palermo og Arne O Karlsens Dramatic Act.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top