fbpx

Lumineuse og Ares faldt to kilo

Et kilo fra eller til kommer måske til at betyde Derbydeltagelse eller ej, og mens der ikke var nogen nævneværdige stigninger onsdag/torsdag, faldt et par af Derbyaspiranterne i handicap.


Ole Larsen-trænede Lumineuse, der imponerede stort ved sejren i sæsondebuten på Klampenborg og steg fra 70 til 77, var anderledes bleg i Stostayern over 2400 meter på Täby i onsdags, og hoppens sidsteplads gav udslag i et fald på to kilo fra 77 til 75.

Dermed røg Lumineuse fra en sjetteplads til 11. pladsen på Derbybarometeret, men hun ser fortsat ud til at være i sikker havn.

Sværere bliver det til gengæld for Rune Haugen-trænede Ares, der ovenpå sin fjerdeplads (nu tredjeplads) i Derby Testen på Klampenborg den 19. maj steg fra 62 til 75 i handicap.

Ares sluttede torsdag aften næstsidst i Lyches Minneløp på Øvrevoll, og handicapper Pam Cordrey sendte ham straks to kilo ned til 73. Dermed faldt Ares fra en delt 13. plads helt ned til nummer 25 – en plads han deler med Tine Hansens Certino.

I det hele taget fik formen fra Derby Testen på Klampenborg lidt af et knæk, idet Rossmos Tyson, der var først over målstregen foran Quite A Mission, endte som femte i Lyches Minneløp.

Rossmos Tyson var 8½ længde bag vindende Macbeth, der kom ind i opgøret med et handicap på 71! Pam Cordrey sænkede også Rossmos Tyson med to kilo fra 76 til 74.

Således ser barometeret over Derbykandidater ud lige nu fra nummer 1 til 17 – hvor de nederste fem heste på listen kan ende med at skulle slås om tre pladser i DFDS Seaways Dansk Derby.

På nuværende tidspunkt er det kun Susanne Johansen-trænede Pinocchio og Brian Wilsons Jack Of Clubs, der ligner oplagte Larch-kandidater, så meget tyder på, at der bliver hård rift om de sidste adgangsbilletter.


27,0 QUITE A MISSION (SWE)
24,5 KOO KOO SINT
23,0 FALCONET
21,0 CAPTAIN AMERICA (SWE)
20,5 ZARZUELA
19,5 WHISTLER
19,0 DESERT DAWN (SWE)
18,5 HARMONIA
18,5 ROCK THE LEGEND (SWE)
18,0 PINOCCHIO
17,5 LUMINEUSE
17,0 LOVESONG (SWE)
16,0 CALL OF DUTY
16,0 GO ON DIRECTION
16,0 JACK OF CLUBS
16,0 ROCKYTO
16,0 SIR WINSTON
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top