fbpx

Lone Kaj-Nielsen køber Falco-hoppe i Paris

Bloodstock agent Morten Buskop stod lørdag for et spændende køb på Arqanas Breeze-Up Sale på Saint-Cloud i Paris. På vegne af Danmarks championhesteejer, fru Lone Kaj-Nielsen, fik Buskop for 28.000 euro hammerslag på en 2-årig brun hoppe efter Falco og Seattle Slew-datteren Great Lady Slew.


Hoppen er halvsøster til den dobbelte franske Gruppe-3-vinder, Slew The Red, og de to Listed-placerede Rich City Girl og Grenadia, samt til avlshoppen Marple, der igen er mor Gruppe-1-vindende Mahbooba. Mormoderen, Great Lady Sharon, er tilmed halvsøster til den legendariske 12-dobbelte Grade-1-vinder, Lady’s Secret.

At valget lige netop faldt på denne hoppe kan meget vel skyldes den tætte forbindelse til næste søndags danske 2000 Guineas-favorit, Falconet, der ligesom nyerhvervelsen er efter Falco. Falco har Triple Crown-vinderen Seattle Slew som “oldefar” på modersiden, mens den 2-årige breeze-up-hoppe har samme hingst som morfar.

Ligesom Falconet går Lone Kaj-Nielsens nyerhvervelse i træning hos Bent Olsen på Klampenborg.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top