fbpx

Overraskende maidensejr til Petterssons Special Danz

Lørdagens udgave af iKeyVet 3-års Maiden Serien over 1300 meter på Klampenborg fik en noget overraskende vinder i Jan-Erik Petterssons Special Danz (Special Quest), der med et handicap på 56 formåede at besejre debuterende Grey Goose/Jacob Johansen og King Diamond/Elione Chaves, samt totalisatorfavoritten IKC Sweet Candy/Oliver Wilson.


Special Danz. Foto: Burt Seeger.

Special Danz, der gav 327:10 i totalisatoren og var med til at V5-spillet ikke blev løst på Klampenborg denne lørdag, havde seks starter bag sig fra i fjor, hvoraf ingen var endt med en placering blandt de tre første.

Både vinderen og andenhesten er opdrættet af Berner Olsen. Forhåndsfavoritten, Special Moon, endte uplaceret under Marc Stott, som erstattede skadesramte Fredrik Johansson.

Førstepræmien i iKeyVet 3-års Maiden Serien var 20.000 kroner værd for Special Danz, der blev redet til sejr af chilenske Juan Pinto.


En mere til Pinto

Netop Juan Pinto fik fuld valuta for sine to ridt på Klampenborg denne lørdag, idet han i Sand Rose Handicap red Susanne Strand-trænede Eaglecott til en overlegen seks længders sejr foran Clauses Polly/Sille Kjær Kristensen og Mr Timberlake/Max Friberg.

Løbet blev forsinket godt en halv time idet Flemming Poulsen-trænede Flawless Beauty kom løs før starten.

Hoppen blev indfanget igen og nåede med i løbet, hvor hun som favorit sluttede på femtepladsen under Nicolaj Stott.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top