fbpx

Pressemeddelelse fra Bernt Dahl

Pressemeddelelse fra Bernt Dahl:

I henhold til Dansk Galops meddelelse g.d. på galopsport.dk og mit forslag om fælles skandinavisk åringsauktion, inkl. om udenlandskfødte åringer kan deltage på kommende auktioner:


Der har de seneste dage foregået en dialog mellem undertegnede og Dansk Galops formand Nick Elsass, med opbakning fra næstformand Mogens Schougaard og avlsudvalgformand Berner Olsen.

I disse drøftelser, har Dansk Galop tilkendegivet, at de arbejder målrettet for en fælles skandinavisk åringsauktion senest i 2014.

Med hensyn til, om udenlanskfødte åringer kan deltage på auktionen, har der hele tiden været en frygt fra Dansk Galops side, om at deres deltagelse kunne gå hen og blive en hindring for det fælles skandinaviske samarbejde omkring en fremtidig fælles auktion.

Derfor er det nu aftalt og tilkendegivet fra Dansk Galops side, at der skal søges enighed mellem alle tre skandinaviske landes hovedorganisationer, omkring deltagelse af disse åringer.

Yderligere har Dansk Galop inviteret undertegnede til at indgå i samarbejdet, samt deltage i fremtidige møder med hovedorganisationerne i Sverige og Norge.

Med Dansk Galops positive tilkendegivelser har jeg besluttet, at frafalde mit forslag til Dansk Galops Generalforsamling lørdag den 20. april 2013.

Nick Elsass vil på den kommende generalforsamling informere nærmere om dette gode skandinaviske projekt.

Med venlig hilsen

Bernt Dahl

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top