fbpx

Momsen har været fejlagtigt opkrævet i Sverige!

PRESSEMEDDELELSE FRA GLÆSNER MANAGEMENT:

Nyt omkring momsreglerne for erhvervsmæssigt drevne trav- og galopstalde…


På initiativ af undertegnede og i samarbejde med Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerskab, nærmere betegnet statsautoriseret revisor Hakon Rønn Jensen og moms- og afgiftsrådgiver Karsten Wind, har vi opnået bekræftelse fra de svenske momsmyndigheder på, at de almindelige momsregler også er gældende for de ydelser som danske momsregistrerede trav- og galophestestalde rekvirerer hos svenske leverandører.

Det betyder at danske momsregistrerede trav- og galophestestalde skal faktureres uden moms på ydelser fra svenske leverandører – så som trænere, dyrlæger, smed, jockey- og kuskeprocenter, indskud og forefeits m.m.

Ovenstående har virkning fra 1.1.2011 og skyldes udelukkende SKAT’s Styresignal som netop fik virkning fra 1.1.2011. SKAT’s styresignal medførte at danske trav- og galopstalde blev anerkendt som almindelig erhvervsvirksomhed og dermed opnåede mulighed for momsregistrering efter de almindelige regler i og udenfor Danmark.

Det er min vurdering, at danske trav- og galophesteejere nu kan få mere end 2 mio. kr. retur i fejlagtig opkrævet moms i Sverige, hvilket må betragtes som et kærkomment driftstilskud til hesteejerne i en tid, hvor præmiesummerne begrænses og de protektionistiske kræfter i Skandinavien gør det vanskeligt for hesteejerne, at holde skindet på næsen. Derudover vil alle fremtidige ydelser købt i Sverige skulle faktureres uden moms.

Årsagen til at denne meddelelse ikke kommer ud via forbundene er, at jeg i efteråret henvendte mig til Dansk Galops formand og direktør omkring denne momsproblematik, idet det var min klare overbevisning at de svenske trav- og galopmyndigheders håndtering/fortolkning af reglerne var åbenlyst forkert.

Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund besluttede internt, at Dansk Galop skulle køre sagen på begge forbunds vegne og Dansk Galop valgte desværre ikke samarbejdet, men intern håndtering af sagen med det resultat, at denne relevante momsproblematik gik i den politiske syltekrukke.

I samarbejde med Beierholm og støttet af Klampenborg HesteEjerForening har undertegnede selvstændigt kørt en prøvesag for en anerkendt travhesteejer og fået medhold i alle vores momssynspunkter.

Alle trav- og galophesteejere som ønsker yderligere praktisk information om momsreglerne eller ønsker assistance med korrektion af betalt moms i Sverige fra 1.1.2011 og frem er velkomne til at kontakte undertegnede på telefon 20 30 59 61 eller pr. mail: tl@glaesco.dk.

Med sportslig hilsen,
Tom Glæsner Larsen

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top