fbpx

Fuks Appel Au Maitre-søn på tyske Brümmerhof

Stall Perlens avlshingst, Appel Au Maitre (Starborough), er nu også blevet far til et afkom i Tyskland. Det er Mats Müllerns dobbelte storløbsvinder, Danila (Silvano), som kort kl. 00.45 natten til torsdag folede en fuks hingst på Gestüt Brümmerhof i Tyskland, hvor hoppen står permanent opstaldet.


Danila nåede kun at starte seks gange i karrieren, men hun lagde ud med to storløbssejre på stribe som 2-årig. Hun debuterede direkte med sejr i Amacitalöpning for Kim Andersen, og derefter slog hun Miss Saigon i Skandinavisk Mesterskap for 2-åringer på Øvrevoll.

Danilas første afkom er nu 4-årige Dalentine (Black Sam Bellamy), der i fjor vandt to gange i sin klassiske sæson. “Derudover er hun mor til en 2-årig efter Academy Award, der ligesom Dalentine går i træning hos Roy Arne Kvisla”, fortæller Mats Müllern til galopsport.dk.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top