fbpx

Andet hoppeføl ud af Opdrætningsløbsvinder

Mindre end to døgn efter hendes mor, African Bell, folede et hoppeføl efter Mingun i Nordjylland, nedkom den tidligere Opdrætningsløbsvinder, Belle Blanche (Primatico), søndag aften med en hoppe efter Appel Au Maitre (Starborough).


Belle Blanche, der ejes af Bjarne Rungsted og Elo Ervolder, fik sin debut i avlen i 2011, hvor hun ligeledes folede en hoppe efter Final Appearance (Sadler’s Wells).

Primatico-datteren, der som 2-årig vandt Skandinavisk Opdrætningsløb på Klampenborg med hals foran den senere Derbyvinder, Master Kid, og Kriteriums- og Auktionsløbsvinderen Lois Lane, nåede at starte 29 gange i karrieren med tre sejre til følge.

Hun startede karrieren i Elo Ervolders varetægt, men blev senere sendt i træning hos Johan Reuterskiöld på Jägersro, for hvem hun vandt to gange i henholdsvis Göteborg og Malmö.

Hoppens sidste sejr blev vundet over ultrakorte 300 meter på Jägersro, og hun slægtede dermed moderen African Bell på, idet hun selv vandt tre Super Sprint-opgør over 700 meter på Klampenborg.

Belle Blanche er i øvrigt helsøster til den Listed-placerede Belvedere, som fik sit første føl i fjor efter Mingun, og halvsøster til Vinterfavorit-triumfatoren African Award (Academy Award), som i år er booket til bedækning hos familien Eisners Mambo King (Diktat) på Stutteri Laser.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top