fbpx

Tiger Hill-søster til Hells Angel på Light Valley Stud

Lørdag morgen kom årets første føl til verden på Ann og Bernt Dahls Light Valley Stud i Børkop, da én af Skandinaviens mest markante avlshopper de senere år, Royal Filly (Zilzal), folede en hoppe efter den nu afdøde Gruppe-1-vinder, Tiger Hill (Danehill).


Hoppeføllet er halvsøster til Årets 2-årige Hest på Klampenborg og i Danmark 2012, Hells Angel (Silca Legend), der i sine otte starter i fjor aldrig var dårligere end tredje. Hells Angel vandt Dansk Galops Auktionsløb og to løb over 1000 meter på Jägersro, mens det desuden blev til andenpladser i både Dansk Kriterium og Skandinavisk Opdrætningsløb, samt en tredjeplads i Malmö Stads Pris.

Royal Filly har desuden produceret Breeders’ Trophy Juvenile-vinderen Royal Legend (Silca Legend) og den danske Derby-2’er Alvin (With Approval), samt den nu 2-årige hoppe Golden Island (Sinndar), som i fjor blev solgt til Annie Iuul under Dansk Galops Åringsauktion.

I alt har Royal Fillys tre startende afkom indløbet over halvanden million kroner, og hun har for længst slået sit navn fast som en yderst værdifuld producer i den danske avlsbestand – ikke mindst med tanke på hendes tre første afkom alsidige distanceegenskaber med toppræstationer lige fra fra 1000 til 2400 meter.

Føllets far,Tiger Hill, vandt 10 af sine 17 starter, heriblandt tre Gruppe-1-opgør i Tyskland, mens han bl.a. var tredje i Prix de l’Arc (Gr.1) som 3-årig. I avlen er Tiger Hill blevet far til 67 Stakesvindere i Europa, inklusiv Champions og/eller Gruppeløbsvindere i Irland, England, Frankrig, Italien, Tyskland og Dubai.

Hingstens bedste søn var Godolphin-stjernen Rewilding, som både vandt Dubai Sheema Classic (Gr.1) på Meydan og Prince Of Wales’ Stakes (Gr.1) i Royal Ascot, inden han selv kom tragisk af dage ved at brække benet midt i opløbet under King George IV & Queen Elizabeth Diamond Stakes (Gr.1).

Tiger Hill havde i 2012 stået opstaldet til en bedækningstakst på 7,500€ på Gestüt Fährhof, hvor han i september måned blev aflivet ovenpå en ulykke i folden.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top