fbpx

Er det årets første føl i Skandinavien?

Jørgen Pedersen fra fynske Stutteri Løkkemarken har indrapporteret det der meget vel kan vise sig at være årets første skandinaviskfødte føl.


Det er den 9-årige Singspiel-datter, Becharm, der har folet et stort og flot hoppeføl efter Team Player (Mark Of Esteem).

Becharm var selv placeret som 2-årig i England, og hendes egen mor, Zuleika Dobson (Cadeaux Genereux) var bl.a. tredje i det franske Gruppe-3-opgør Prix Chloé.

Dette er Becharms første føl i Danmark, men hun har tidligere produceret både en hingst efter Kheleyf og senest en nu 2-årig hoppe efter Papal Bull.

Stutteri Løkkemarkens egen avlshingst, Team Player, har en guldrandet afstamning som halvbror til de to Gruppe-1-vindere Opera House og Kayf Tara. Han blev som 3-årig erhvervet af danske BS Racing Sarl i Newmarket, vel at mærke efter at have gået igennem den samme auktionsring to år tidligere og kostedet mere end det 10-dobbelte – 200.000 guineas.

Det lykkedes ikke Team Player at slå igennem i Frankrig hos Flemming Poulsen, og efter endt væddeløbskarriere blev han købt af Stutteri Løkkemarken.

Han er hidtil blevet far til seks afkom, hvoraf Tine Hansen på Klampenborg har en yderst veltrukket 2-årig hingst ud af den nu afdøde Hernando-datter Quick Queen Lake.

Quick Queen Lake var halvsøster til Light Valley Studs superproducer Royal Filly, som igen er mor til både Royal Legend, Alvin og Hells Angel.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top