fbpx

Både mor og datter kommer til Danmark

På sidstedagen af Goffs November Breeding Stock Sale lykkedes købte danske Niels Varming Andersen og Stald Jupiter/Westerberg to på hinanden efterfølgende lot, og det var endda mor og datter.


Niels Varming Andersen slog først til på lot 1370, den 5-årige hoppe Green Utopia (Alhaarth – Yaselda v. Green Desert), der er i fol for første gang ved Amadeus Wolf (Mozart). Green Utopia er selv placeret som 2-årig og halvsøster til tre vindere, heriblandt den 88-ratede Magic Mornings (Bahri).

Stald Jupiter & Westerberg ville dog ikke stå tilbage for Niels Varming Andersen, og da Green Utopias mor Yaselda (Green Desert – Pripet v. Alleged) øjeblikket efter gik ind i Goffs-ringen, fik de hammerslaget på hoppen for 7,000 euro.

13-årige Yaselda vandt sin første start som 2-årig og fik 80 i Official Rating. Hun er helsøster til Prix Robert Papin (Gr.2)-vinderen Greenlander og direkte relateret til Prix Marcel Boussac (Gr.1)-vinderen Midway Lady, som igen har produceret den engelske Championhoppe og Oaks (Gr.1)-vinder Eswarah.

Yaseldas Fast Company-føl fra i år gik tidligere på ugen igennem ringen på Goffs og kostede 20,000 euro, hvilket dog er noget under hendes hidtil dyreste afkom, Montjeu-datteren Hidden Door, som kostede hele 120,000 euro på Goffs i 2005.

Stald Jupiter & Westerbergs Green Desert-datter er i fol ved den franske Gruppe-1-vinder Lord Shanakill (Speightstown), og hun skal nedkomme i slutningen af februar 2013.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top