fbpx

Karina og Alexander Elsass køber Aga Khan-hoppe

Karina og Alexander Elsass, med base på York Stutteri i Hørsholm, fik lørdag eftermiddag hammerslag på den 3-årige Anabaa-hoppe Ebalbiyra under Goffs November Mares Sale i Irland.


Hoppen, der blev solgt af Aga Khan Studs, var ustartet som 2-årig i fjor og vandt første gang ude i foråret, hvor hun besejrede Coolmore-teamets Chicago. Hun opnåede en Official Rating på 89 og kostede 17,000 euro i ringen på Goffs.

Ebalviyras mor, Ebareva, er mor til to vindere ud af lige så mange startende afkom, og hun er selv halvsøster til Ascot Gold Cup (Gr.1)-vinderen Enzeli, den irske Oaks (Gr.1) og franske St. Leger (Gr.1)-vinder Ebadiyla, Moyglare Stud Stakes (Gr.1)-vinderen Edabiya og Queen’s Vase (Gr.3)-vinderen Estimate.

Hendes mormor, Ebaziya, var desuden tredobbelt Listed-vinder og Gruppe-2-placeret.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top