Duoen Francisco Castro og Manuel Martinez tog en lørdagsdouble på Jägersro, hvor de vandt med både 2-årige Cruzero og 3-årige Tom Hagen.
Sidstnævnte vandt ganske sikkert Kay Jensens Pris over 1000 meter og blev belønnet med 50.000 kroner, mens Cruzero indledte løbsdagen med at føre fra start til mål i et maidenløb for yngste årgang.
Både Tom Hagen og Cruzero ejes af Mac Racing og Niels Otto Bernerup, der således fik 90.000 svenske præmiekroner hjem for de to sejre.