fbpx

Wilson fører jockeyligaen i Klampenborg

Med to dagssejre overtog Oliver Wilson søndag føringen i Klampenborg Galopbanes jockeyliga, idet han nåede op på samme antal sejre som Rafael Schistl, og samtidig har samlet flest andenpladser.


Oliver Wilson red både en vinder for sin mor, Bettina, og faderen Brian, og han kunne efter løbene med stolthed drage til sin arbejdsplads på Enghavelyst, hvor hans tidligere læremester og nuværende arbejdsgiver Søren Jensen holdt reception i anledning af den overståede læretid.

Oliver tog sin første sejr i Sir Randolph Handicap på ryggen af Bettina Wilsons 12-årige Bossa Nova, der med en sikker længde henviste svenske Aventurin/Elione Chaves til andenpladsen. Det var Bossa Novas første sejr i 2012 og den 12. i alt i karrieren. Bossa Nova er i øvrigt opdrættet af Stald Jupiter og Stutteri Bøgely, som havde en af de helt store dage med tilhørende triumfer til både Harmonia i Elkær Stutteri Skandinavisk Opdrætningsløb og Runner Runner i HM Dronningens Ærespræmie.

To løb senere var Oliver Wilson på pletten igen, denne gang i Inco Ærespræmie over 1600 meter, hvor han red Brian Wilsons His Highness til sejr foran Shrek/Espen Ski og Dust Cloud/Elione Chaves.

Udover de to sejre opnåede Wilson to andenpladser med henholdsvis Flyer og Lille Tuc, mens det blev til en tredjeplads i Elkær Stutteri Skandinavisk Opdrætningsløb med Sir Winston.


Stillingen i toppen af Klampenborgs jockeyliga lige nu er således:

1. Oliver Wilson (15 sejre, 10 andenpladser, 13 tredjepladser)

2. Rafael Schistl (15 sejre, 4 andenpladser, 8 tredjepladser)

3. Lennart Hammer (9 sejre, 8 andenpladser, 5 tredjepladser)

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top