fbpx

Danskejede Media Hype kom ikke med på Royal Ascot

At få sin hest til start på Royal Ascot er ikke mange forundt – det måtte kredsen bag Light Valley Studs Media Hype desværre sande torsdag formiddag, da den Karl Burke-trænede hest ikke kom med blandt de 22 starterklærede deltagere til The Duke of Edinburgh Handicap over 2400 meter, som rides på det gigantiske meetings afsluttende dag i overmorgen.


“Jeg har netop fået besked fra Karl Burke om, at vi ikke kom med i løbet. Han er dybt chokeret over, at der ikke blev plads til Media Hype i feltet. Vi vidste, at der var nogle heste som skulle blive væk, men havde ikke regnet med at så mange alligevel kom med. Det bare så ærgerligt”, fortæller Light Valley Studs Bernt Dahl til galopsport.dk torsdag eftermiddag.

Planerne må nu ændres lidt for Tiger Hill-sønnen, der vandt så overbevisende i sin seneste start i York, og fortsat ser ud til at have rigeligt med kilo i hænderne forud for de kommende opgaver.

“Han er meldt i det irske Derbymeeting på The Curragh, og så er der et par øvrige handicaps i England, hvor han dog må forbedre sit tal for at komme med. Og så har vi netop meldt ham i Lanwades Stud Scandinavian Open på Klampenborg, ligesom han senere vil blive meldt i Stockhol Cup på Täby. Den ultimative drøm er fortsat at nå til start i Melbourne Cup i Australien til november”, slutter Bernt Dahl, som godt nok ikke kommer til Royal Asot i denne omgang, men til gengæld har Summertime til start i søndagens DFDS Seaways Dansk Derby på Klampenborg.

Weekenden bliver således ikke helt spændingsforladt for familien bag Light Valley Stud og Kentaur A/S.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top