fbpx

Guineas- og Breeders’-vinderen Sir Randolph takker af

Sir Randolph, Årets Hest 2009 og vinder af 7 løb og mere end én million kroner, heriblandt Dansk 2000 Guineas, Dansk Breeders Cup, Breeders’ Prize Sprint, Skandinavisk Opdrætningsløb og Produce Stakes, har sluttet sin karriere som væddeløber. Dette er sket som følge af en seneskade han pådrog sig sidste år.


Sir Randolph/Kim Andersen. Foto: Stefan Olsson.
Sir Randolph/Kim Andersen. Foto: Stefan Olsson.

“Chancerne var aldrig store for, at han ville blive 100 procent i orden igen, så da skaden brød op igen besluttede vi os for ikke ville risikere yderligere, da han var sådan en god hest og har givet så meget gennem hele sin karriere”, siger træner Søren Jensen torsdag morgen.

“Det er et trist tab for væddeløbssporten, for stalden og ikke mindst for Karin Salling. Sir Randolph er sådan en unik karakter – en hest med en kæmpe personlighed.”

Det var planen, at Sir Randolph skulle gøre sin sæsondebut i Dansk Hesteforsikring 102-Års Mile på lørdag i Klampenborg, før skaden brød op igen. Sir Randolph vil dog i fremtiden stadig være at finde på Enghavelyst, hvor han fremover skal fungere som læremester for staldens yngre heste.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top