fbpx

Exhibition vandt fjerde Klampenborg-sejr på stribe

Francisco Castro-trænede Exhibition (Invincible Spirit) kunne lørdag tage sin fjerde sejr på stribe når det gælder Klampenborgs græs, da han gentog sidste sæsons sejr i Stratford-On-Avon Ærespræmie over 1200 meter.


Exhibition Foto: Burt Seeger.

Den 7-årige brune hingst måtte dog kæmpe hårdt for at holde formstærke Reggae Dancer/Jacob Johansen bag sig, og længe så det ud til at V5-spillerne skulle opleve et favoritfald.

Men jockey Manuel Martinez er efter sine 39 sejre og mere end 300 løb i kroppen fra vinteropholdet i Chile tilbage i tidligere tiders storform, og han fik til slut leveret Exhibition til en halv længdes sejr på målstregen.

Tredjepladsen gik til stærkt afsluttende Flyer/Oliver Wilson, der akkurat på stregen nåede forbi længe førende Karakorun/Eduardo Pedroza, mens vinderens staldkammerat Elusive Time/Rafael Schistl blev femte.

Exhibition tjente 20.000 kroner i sit opvarmningsløb til sæsonens første store sprintopgaver, men mon ikke hingsten atter vender tilbage til Klampenborg senere på sæsonen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top