fbpx

Prides helbror vandt for Lassen i Paris

Den danske hesteejer Peter Holm Lassen fik sammen med sin svenske træner Pia Brandt endnu en sejr i Frankrig, da 6-årige Da Capo tirsdag eftermiddag strøg til tops i Prix Nelcius over 3000 meter på Saint-Cloud.


Da Capo (Peintre Celebre – Specificity v. Alleged) er en helbror til Sven Hanssons fantastiske hoppe Pride, der som aktiv både vandt Hong Cup Cup (Gr.1) og var anden bag Rail Link i Prix de l’Arc de Triomphe (Gr.1).

Da Capo blev tidligere trænet af Alain de Royer-Dupre, som ligeledes stod bag Pride, men han kom sidste efterår til Pia Brandts træningskvarter i Chantilly, og vandt for første gang Peter Holm Lassens rød/hvide farver den 28. november.

Selv om Da Capo er blevet seks år, har han kun 13 karrierestarter bag sig, og af disse er det blevet til fire sejre i henholdsvis Frankrig og Tyskland. Derfor har Peter Holm Lassen fortsat forhåbninger om at se den brune vallak til start på Prix de l’Arc-dagen første søndag i oktober på Longchamp.

Da Capo ejes 90% af Peter Holm Lassen, mens træner Pia Brandt selv har de sidste 10% af hesten.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top