fbpx

Norsk Grade-3-sejr på Gulfstream Park

Lørdag aften tog det norske syndikat Stall Trick Or Treat endnu en stor international triumf, da den 6-årige brasilianskopdrættede hoppe Here To Win sejrede i Grade-3-opgøret The Very One Stakes over 2200 meter på Gulfstream Park i Miami.


Here To Win, redet af jockey Joe Bravo, fik en perfekt indvendig rejse, og da åbningen kom langs rails kortinde i opløbet, overtog hoppen føringen og vandt siden ganske komfortabelt.

Here To Win trænes nu af Kieran McLaughlin, men har tidligere været i Mike De Kocks varetægt i Sydafrika, hvor hun som 3-årig vandt to Gruppe-1-løb, heriblandt Sydafrikas 1000 Guineas.

Stall Trick Or Treats frontfigur, Morten Myhre, var på plads ved hoppens to første starter i USA, men kunne desværre ikke overvære lørdagens triumf live på Gulfstream Park. Ifølge træner McLaughlin bliver næste opgave for Here To Win The Orchid Stakes den 31. marts, ligeledes på Gulfstream Park, der vanen tro afslutter årets vintermeeting i begyndelsen af april.

Der var 60.000 US$ i førstepræmie i The Very One Stakes.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top