fbpx

Søn af Scandinavian Open-vinder på Fyn

Blot et døgn efter årets første føl kom til verden hos Stald Jupiter og Stutteri Bøgely på Fyn, nedkom den tidligere vinder af Skandinavisk Opdrætningsløb, Tempi (Final Appearance – Miss Et Toi v. Richard Of York), torsdag aften med et smukt hingsteføl efter Scandinavian Open Championship (Gr.3)-vinderen Chinese Mandarin (Kingmambo), som sidste bedækningssæson stod opstaldet på Stutteri Laser.


Tempi vandt Skandinavisk Opdrætningsløb direkte i sin debut som 2-årig for træner Bent Olsen. Derefter var hun tredje i Produce Stakes, men startede kun yderligere tre gange og nåede aldrig ud i sin klassiske sæson. I avlen har hun hidtil produceret to startende afkom, hvor et af dem er det nuværende store Derbyhåb Hovsa (Academy Award), der på Klampenborgs finaledag i fjor vandt knusende overlegent med fem længder og fik et generalhandicap på 75.

Tempi er selv ud af Mowerinaløbsvinderen Miss Et Toi og dermed halvsøster til bl.a. Larch Ærespræmie-vinderen Antoinette (Mas Media) og den 10-dobbelte vinder Flyer (Academy Award). Miss Et Toi er ud af Kriteriums- og Sceptre Stakes-vinderen Madame Et Toi og halvsøster til Et Toi Royale der vandt Larch Ærespræmie og Pompøs Cup, samt helsøster til Opdrætningsløbsvinderen Danseuse Et Toi og stortalentet Monsieur Et Toi.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top