fbpx

Animal Kingdom vandt i comeback på Gulfstream

Sidste års Kentucky Derby (Gr.1)-vinder, Graham Motion-trænede Animal Kingdom, fik lørdag et stærkt comeback efter sin lange skadespause, da han under John Valezquez vandt let med tre længder i et Allowance Optional Claming opgør over 1700 meter græs på Gullfstream Park i Miami.


Animal Kingdom blev skadet i det tredje ben af den amerikanske Triple Crown, Belmont Stakes (Gr.1), og hans comeback var meget nøje planlagt grundet hans forestående rejse til Dubai, hvor målet er selve World Cup’en på Meydan. Graham Motion havde valgt et comeback på græs i stedet for dirt track, da Meydans all-weather underlag af mærket Tapeta ikke har noget med det traditionelle amerikanske dirt-underlag at gøre, samt at græsset ville være mere skånsomt for Leroidesanimaux-sønnens ben.

Animal Kingdom er også en yderst alsidig hest, der både har vundet på traditionel dirt, all-weather og græs. Hans far var selv Grade-1-vinder på græs, og dertil er han ud af en stærk tysk moderlinje med mange store resultater på græs. Animal Kingdoms mor Dalicia (Acatenango) er i øvrigt søster til den skandinaviske avlshoppe Dianella (Bin Ajwaad), som bl.a. har bragt Derby-2’eren Diamool (Mamool).

Alt ser nu ud til at være klart for Animal Kingdom, der om seks uger skal være klar til at dyste om sejren i Dubai World Cup (Gr.1). Han kan samtidig blive den anden Kentucky Derby (Gr.1)-vinder i historien til at vinde verdens rigeste væddeløb. Det er dog ikke sket siden Silver Charm leverede bedriften for 15 år siden.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top