fbpx

Luca Brasi vandt SFK Jubileumslöpning (L) for tredje gang i træk

Fredag aften besejrede Francisco Castro-trænede Luca Brasi både Derbyvinderen Handsome Hawk og Peas And Carrots i SFK Jubileumslöpning (L) over 2400 meter på Jägersro, og Singspiel-sønnen sørgede derfor for sin tredje sejr på stribe i det svenske storløb.


Manuel Martinez på Luca Brasi og Fredrik Johansson på Handsome Hawk holdt godt øje med hinanden fra start, og de to ryttere sørgede fremme i front for at tempoet aldrig blev det store. Rundt svinget kom Peas AndCarrots/Jacob Johansen flyvende, og de tre deltagere kæmpede en brav kamp ned mod målstregen, hvor Luca Brasi dog hele tiden formåede at holde sig et skridt foran og til slut vandt han med hals før Handsome Hawk, mens Peas AndCarrots fulgte yderligere en hals efter på tredjepladsen.

Luca Brasi vandt netop dette opgør i både 2007 og 2008, og han beviste endnu engang hvilken stor kapacitet han er på sin hjemmebane Jägersro, hvor han kun er blevet besejret en enkelt gang siden andenpladsen bag Appel Au Maitre i SvensktDerby for to år siden, hvilket var i årets udgave af Pramms Memorial (L) da han blev anden til ex-franske Prince Fasliyev.

For træner Francisco Castro var dette den fjerde sejr på stribe i opgøret, idet han tilbage i 2006 sadlede vindende Highway. Netop Highway blev nummer fire i dette års opgør, mens staldens tredje deltager Golden Metalimo tog den femte og sidste præmie.


Overraskelse i Scania Sprint

I Scania Sprint over 1200 meter for de 3-årige og ældre hopper leverede Claes Björling en overraskelse i form af Blusher, der med Manuel Martinez på ryggen med det mindst mulige formåede at besejre Bien Vestida/Sara Slot og Sweet Fox Fever/Rafael Schistl til førstepræmiens 102.500 svenske kroner.

Aftenens tredje storløb på Jägersro, Stig Holms Memorial over 1600 meter for den yngste årgang, gav sejr til WidoNeuroth-trænede Wellness/Fredrik Johansson, som sikkert slog White Cheek Fox/Per-Anders Gråberg og Dance For A Date/Rafael Schistl.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top