fbpx

Helbror til Royal Legend på Light Valley Stud

Det jyske stutteri Light Valley Stud kunne i slutningen af påsken velkomme årets andet hingsteføl, da Zilzal-datteren Royal Filly folede en Silca Legend-helbror til Breeders’ Trophy Juvenile-vinderen Royal Legend.


Udover at vinde både Breeders’ Trophy Juvenile og Götalandlöpning som 2-årig, har Royal Legend bl.a. også andenpladser i både Dansk Kriterium og Dianalöpning at henvise til, så det nyfødte hingsteføl har naturligvis meget at leve op til – men umiddelbart har han rigtig meget til fælles med sin gode storesøster.

Royal Filly, der selv er ud af storløbsvinderen Intruder (Hernando), vil i år besøge Irish Derby (Gr.1)- og Prix de l’Arc (Gr.1)-vinderen Sinndar i Frankrig.

Tidligere i år tog Light Valley Stud også imod et hingsteføl efter Silca Legend og hoppen Cocco Pio – føllet er dermed helbror til 2-årige Bentley der trænes af Cathrine Erichsen i Norge, og halvbror til kæmpetalentet Stuart Little som igen er tilbage i træning hos Francisco Castro på Jägersro. Cocco Pio går i år til Binary File.

Light Valley Studs eneste avlshoppe der endnu venter føl er Be My Chief-datteren Female Voice, som er i fol ved Binary File og senere hen følger med Royal Filly til Frankrig for at besøge Dr Fong.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top