fbpx

To føl på få dage hos Stutteri Østerbygaard

På Stutteri Østerbygaard i det sydlige Jylland er to føl kommet til verden inden for de seneste dage.


Forleden folede Spinning World-datteren Andalusie et hoppeføl efter Academy Award, og i går tog stutteriet imod en hingst efter Red Clubs og Vettori-datteren Carrozzina.

Andalusie kostede selv 42.000 euro som åring på Arqana i Frankrig, og hun kom til Danmark i december 2008 i fol ved Enrique. Dette er resulteret i en hoppeåring som fremvises på Dansk Galops Åringsauktion til september. Derudover har Andalusie en 2-årig hoppe efter Black Sam Bellamy i træning i Frankrig.

På Goffs November Breeding Stock Sale i fjor erhvervede Stutteri Østerbygaard sig den nu 11-årige hoppe Carrozzina (Vettori – Doliouchka v. Saumarez) i fol ved Betfair Sprint Cup (Gr.1)-vinderen Red Clubs. Dette match bragte i går et stort hingsteføl til verden på stutteriet som tidligere har opdrættet en lang række store navne inden for skandinavisk galopsport, heriblandt Skandinavisk Grand Prix-vinderen Easy Boy.

Carrozzina er i forvejen mor til den tredobbelte vinder Solent Ridge (Namid) og hun er selv halvsøster til Listed-vinderen Hockney og fra samme familie som avlshingsten Titus Livius.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top