fbpx

Sydney i avlen i 2011 – men løber ifolet!

Den klassiske vinder Sydney (Academy Award) debuterer i avlen i 2011 hvor, Mowerina- og Listed-vinderen går til York Stutteris nye avlshingst Mingun (A.P. Indy). “Sydney skal dog fortsætte karrieren som væddeløber nogle måneder efter bedækningen”, beretter hoppens træner Sandie Kjær Nortoft.


“Hun er min yndlingshest, men vi må også være ærlige og sige hun ikke har gjort det godt nok i år. Det har dog langt fra været nogen katastrofe, for hun vandt Klampenborg Store Sprint i foråret og tjente 106.040 kroner”, konstaterer Sandie Kjær Nortoft.

Sydney har dags dato indtjent 497.993 kroner. Det er blevet til seks sejre, med den klassiske sejr i Mowerinaløb og Listed-triumfen i M&T Klaveness’ Minneløp foran bl.a. Theatrical Award som toppen af kransekagen.

“Det bliver spændende en dag at skulle træne et afkom ud af Sydney. Vi skal også have bedækket moderen til Derby Trial Stakes-vinderen Dustin (foto herover) ved Mingun. Vi havde ellers talt om at sende hende til bedækning i Spanien, hvor til Dustins far Diktat står opstaldet, og vi har også fået en pris på det hele. Men nu har vi besluttet os for at Lyceta følger med Sydney til York Stutteri”, fortsætter Sandie Kjær Nortoft.

I Sandie Kjær Nortofts stald befinder sig også Stuart Little, som fik en dårlig start i sit nye regi. “Han var ikke helt i orden og burde nok ikke have startet, men nu får han en god vinter til at komme på toppen til næte år”, siger Sandie Kjær Nortoft, som har haft en forrygende sæson med 1.150.000 kroner indtjent til staldens heste.

“Jeg er ikke privattræner for Lone og Jens Westh som mange tror, og jeg har da også haft 2-årige French Connection i træning for en anden ejerkreds, men nu er den solgt til Lone og Jens. Det er mit derbyhåb til 2011”, slutter Sandie Kjær Nortoft.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top