fbpx

Dubai World Cup-vinder bliver avlshingst i Sverige

Allerede fra 2011 bliver Stefan Friborgs Dubai World Cup (Gr.1)-vinder Gloria De Campeao endnu et tilskud til den skandinaviske avl.


Hingsten, der er en af de fem mest vindende heste igennem tiderne hvad præmiepenge angår, skal opstaldes på travstutteriet Alebäcks Stuteri og kommer til at koste 3.000 plus 25.000 svenske kroner i bedækningstakst.

“Jeg synes det er en virkelig billig pris, og vi regner med at han kommer til at bedække mellem 60 og 70 hopper fra hele Skandinavien, og måske også endnu længere borte”, udtaler hingsteholder Peter Björnsson til svenske Kanal 75.

7-årige Gloria De Campeao er opdrættet i Brasilien og efter den argentinske avlshingst Impression, mens hans brasilianskfødte mor Audacity er efter ligeledes brasilianske Clarkson.

Han forventes at være til rådighed i Sverige frem til 1. juni, hvorefter han shuttles til Brasilien for at bedække på den sydlige halvkugle i andet halvår af 2011.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top