fbpx

Japansk hingst til Danmark

Den kvindelige hingsteholder Pia Neltoft har udvidet hingstebestanden, som nu ikke længere kun omfatter Gruppe 2-vinderen Itsabrahma. Pia Neltoft har investeret i den japanskfødte Devil’s Drink, som blot fylder fire til det kommende årsskifte.


“Devil’s Drink var i træning i England. Fik en slem omgang virus som satte sig i halsen og han blev også opereret. Det lykkedes imidlertid ikke at redde ham som løbshest, og så blev han udbudt til salg”, fortæller Pia Neltoft.

“En af mine svenske kunder fik ham på hånden, men stod foran at skulle købe et rækkehus”, fortsætter Pia Neltoft. Så fik jeg muligheden for at købe ham og slog til. Jeg har købt hingsten til min datter”, siger Pia Neltoft.

Devil’s Drink er søn af Agnes Touch, som gik ubesejret gennem løbskarrieren med sejr i navnlig det japanske 2000 Guineas. Modersiden er også i orden. Moderen Silk Prima Donna er således også klassisk vinder med sejr i det japanske 1000 Guineas.

“Jeg glæder mig til at følge ham i avlen. Jeg har således indkøbt to hopper, så jeg nu har tre i alt. De går alle til Devil’s Drink”, beretter Pia Neltoft.

Pia Neltoft har investeret i Cut Supreme, som er mor til Cut Cool. “Derudover jeg har købt Ikon, som er mor til Irish Hawk”, fortæller Pia Neltoft.

“I forvejen havde jeg Lime Line, som er mor til Little Big One”, oplyser opdrætteren, som fik sin førsdte fuldblodshest i 1996.

“Jeg kom dog ind i sporten nogle år forinden, hvor jeg var kæreste med Allan Thelix. På det tidspunkt var jeg mest interesseret i ridesporten, men nu har fuldbloden overtaget”, siger Pia Neltoft.

Den hårdt satsende hingsteholder har sit residens i Uggerløse på Sjælland.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top