fbpx

Første føl ud af Seeland Express

Lørdag aften nedkom den 5-årige fukse hoppe Seeland Express (Noverre – Over Rating v. Desert King) med et brunt hoppeføl efter Final Appearance på York Stutteri i Nordsjælland. Den veltrukne hoppe, der fik løbskarrieren ødelagt af en skade da hun blot var to år gammel, ejes af Stald Seeland og blev her mor for første gang.


Seeland Express repræsenterer en en stærk moderlinje der samtidig altid udvikler sig, og hendes mor Over Rating er halvsøster til den amerikanske Grade 3-vinder Out Of Reach og Well Warned, der som aktiv var tredje i både Cherry Hinton Stakes (Gr.2) og Fred Darling Stakes (Gr.3). Netop Well Warned har haft stor succes i stutteriet som mor til både den dobbelte franske Listed-vinder Prior Warning og højaktuelle Prohibit, der i fjor sejrede i Scarbrough Stakes (L) over 1000 meter i Doncaster og for mindre end to uger siden hjemtog Dubal Trophy over samme distance på Meydan i Dubai.

“Seeland Express havde i grunden allerede termin i begyndelsen af februar, men hoppen lod vente længe på sig. Selve folingen gik dog perfekt og helt udramatisk, og Stald Seeland har fået et meget fint føl”, fortæller York-manager Alexander Elsass. Seeland Express skal i år bedækkes ved A.P. Indy-sønnen Mingun på samme stutteri.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top