fbpx

Helsøster til Guineas- og Breeders’-vinderen Sir Randolph

Lørdag eftermiddag omkring kl. 16 folede den flerdobbelte storløbsvinder La Sall (Cajun Cadet – Cut Memory v. Dunphy) et langbenet hoppeføl efter Academy Award på Stutteri Hjortebo i Bjerringbro.


Hoppeføllet er helsøster til Mme Fernandes Sir Randolph, der efter en storartet 2-årssæson hvor han også blev kåret som Årets Hest på Klampenborg og i hele Danmark, i fjor fulgte op med både at vinde Seaside Navigation Dansk 2000 Guineas og Norsk Breeders’ Prize Sprint.

Desuden er føllet halvsøster til et af den nye sæsons store klassiske håb, 3-årige Mega Blast (Final Appearance), der vandt sin eneste start i fjor på en overbevisende måde og i modsætning til Sir Randolph ser ud til at kunne finde sig bedst tilrette over de længere distancer.

På Elkær Stutteri er Jyllandsløbsvinderen Singita nedkommet med et hoppeføl efter Academy Award, og her er der tale om en halvsøster til sidste års danske St. Leger-vinder Somerville (Mark Of Esteem).

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top