fbpx

Cut So Sharp foler helbror til Half Dane!

Stutteri Skovmarkens 14-årige avlshoppe Cut So Sharp (Final Appearance – Half Row v. Saville Row), folede natten til mandag et langbenet brunt hingsteføl på York Stutteri i Hørsholm.


Hingsteføllet er efter Academy Award (Danehill) og dermed helbror til kapable Half Dane, der for Lennart Reuterskiöld Jr. vandt tre gange som 2- og 3-årig og desuden var anden i både Skandinavisk Opdrætningsløb, Dansk Galops Auktionsløb samt tredje i Svenskt Kriterium.

Cut So Sharp var selv vinder af både Dansk Mesterskab for 3-årige og Aalborg 2-års Grand Prix, og så var hun kort slået til andenpladsen af Miss Et Toi i det klassiske Mowerinaløb på Klampenborg. Selv er Cut So Sharp helsøster til først og fremmest Derby- og 2000 Guineas-vinderen Cut Champion, samt endnu en dansk 2000 Guineas-vinder i Cut Royale.

Cut So Sharps øvrige søskende tæller storløbsvinderne Cut Legend, Cut Courier, Cut Sieger og Cut Siegerin, og ikke mindst den firedobbelte 2-årsvinder Half And Half, som senere blev mor til den suveræne “jernhoppe” Halfsong – vinder af bl.a. Scandinavian Open Championship (Gr.3), Dansk Derby, Dansk Breeders’ Cup, Svenskt Oaks, Dansk Oaks, Golden Mile (L) og Scandinavia Cup (L).

Der er endnu ikke fastlagt nye bedækningsplaner for Cut So Sharp, da Stutteri Skovmarken har hende til salg. Både hoppe og føl kan besigtiges efter aftale på York Stutteri.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top