fbpx

Første hoppe scannet i fol ved Devil’s Drink

Den ustartede hingst Devil’s Drink (Agnes Tachyon – Silk Prima Donna v. Brian’s Time), der for kort tid siden indtrådte i stutteriet hos opdrætter Pia Neltoft, har netop fået scannet sin første hoppe i fol.


Cut Supreme (Final Appearance – Half Row v. Saville Row) blev som den første bedækket af Devil’s Drink (foto herover) i midten af februar, og hun har således termin den 14. januar 2012. Cut Supreme er bl.a. helsøster til Derby-vinderen Cut Champion, og tidligere har hun produceret det klassiske håb Cut Cool, som havde flere gode placeringer som 2-årig i fjor og afsluttede sæsonen med et handicap på 75 efter sin tredjeplads i Basnæsløb på Klampenborg.

Også den amerikanske import Mingun (A.P. Indy – Miesque v. Nureyev) har fået sin første skandinaviske hoppe scannet i fol i form af Violetta’s Ginger (Giant’s Causeway – Volvoreta v. Suave Dancer). Violetta’s Ginger er mor til et enkelt startende afkom, 3-årige Miss Behave, der i fjor både aflagde maidentitlen og var anden i Vinterfavoritternes Ærespræmie på Klampenborg.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top