fbpx

Derby-2’eren Amusement fik hingsteføl efter Chinese Mandarin

I 2000 sluttede Amusement (Final Appearance – Miss Fyns Tivoli v. Saville Row) anden gennem mål bag Vetrotex i Dansk Derby på Klampenborg. Forinden havde hun vundet Derby Trial Stakes med over 20 længder, og efterfølgende fulgte hun op med endnu en klassisk andenplads i Svenskt Oaks.


Amusement er samtidig helsøster til Athene, der ligeledes blev anden i Dansk Derby og sidenhen bl.a. vandt Sceptre Stakes. Derudover er hun halvsøster til den danske Kriteriums-vinder Airboss.

Alligevel skylder Amusement, der på sin korte karrieres bedste viste et generalhandicap på 83, at viderelevere sine store evner til sine afkom. Hun er hidtil mor til tre startende afkom, alle opdrættet på StallLambada AB i Sverige, og den bedste har været vindende Procol Harum.

Forrige år fandt Amusement vejen tilbage til stutteriet hvor hun for 14 år siden blev bragt til verden, hos Nina Falck og Gert Larsen på Fyn. Og natten til i lørdags folede Amusement sit første danskfødte føl, en fuks hingst efter Scandinavian Open Championship (Gr.3)-vinderen Chinese Mandarin (Kingmambo).

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top