fbpx

Halvbror til Store Sprint-vinderen Kinnari på Østerbygaard

Det traditionsbundne Stutteri Østerbygaard i Jylland ventede to føl her i 2011, og de er nu begge kommet til verden. Den 30. marts nedkom 8-årige Andalousie (Spinning World – Aigrette v. Gone West) med et hoppeføl efter Academy Award (Danehill), og den 13. april var det Cascina (Cadeaux Genereux – Liffey’s Secret v. Riverman) der folede en hingst efter Special Quest (Rainbow Quest).


Sidstnævnte er en halvbror til lynhurtige Kinnari (Take Risks), der forrige år bl.a. strøg til tops i Klampenborg Store Sprint.

“2011 bliver endnu et meget spændende år for os. Vi har bl.a. en åring efter Red Clubs der skal tilmeldes Dansk Galops Åringsauktion i september, og så bliver det også sjovt at følge vores ubesejrede opdræt Fabian, der vandt begge sine starter som 2-årig i Norge og ligner et godt klassisk emne”, fortæller Jens Jørgen Nørgaard fra Stutteri Østerbygaard.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top