fbpx

Danmarks største anpartsstald køber søn af Blue Mary

Efter at Stald KTAS mistede Albia i juli måned har den kendte anpartsstald været på udkig efter en efterfølger.


Stald KTAS er mest kendt for deres seks travheste, hvor staldens flagskib hedder Pinocchio HJ, der med sine fire år nu har tjent knapt 500.000 kr. til anpartshaverne.

For tre år siden erhvervede de så deres første galophest på lejebasis. Siden fulgte Albia, ligeledes på lejebasis, men nu har stalden købt deres tredje galophest. Valget er faldet på hingsteåringen Special Blue, et afkom efter Special Quest og ud af Dansk Breeders’ Cup-vinderen Blue Mary. Med denne nyerhvervelse håber de på at kunne glæde de

250 mennesker der bakker op om galopsporten i stalden.

Hingsten er gået i træning hos Birgitte Nielsen i Århus som har været behjælpelig med at finde staldens nye galophest.

Der er pt. 15 ledige anparter a 50 kr. om måneden i Special Blue, og der er intet indskud. Hvis du har interesse i at købe en anpart, der giver gratis adgang til samtlige galopbaner i Danmark hvor hesten kommer til start, kan du henvende dig til øverste formand Bent Rejkjær, tlf. 20312623.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top