Stålhandske, Berneklint og Ohlson handlede på førstedagen i Irland

Jägersro-trænerparret Rebecca Stålhandske og Oscar Berneklint var på plads i Kildare under førstedagen af Goffs Autumn HIT & Yearling Sale, hvor de handlede den 2-årige hoppe Isabella Expert. Også Jessica Ohlson var i markedet under årings-sessionen.


Rebecca Stålhandske og Oscar Berneklint under førstedagen af Goffs Autumn HIT & Yearling Sale. Foto: Goffs.

Expert Eye-datteren Isabella Expert har startet fem gange i Irland og bl.a. været fjerde i et 16-hestes maiden over 1200 meter på Navan, hvilket gav hende et omregnet skandinavisk handicap på 76.

Hendes seneste start over 1000 meter den 23. oktober resulterede i en sjetteplads på samme bane.

Stålhandske og Berneklint købte hoppen ud af Willie Brownes træning for €4,000.

Hun er halvsøster til tre vindere og selv ud af en vindende Harlan’s Holiday-halvsøster til Irish Derby (Gr.1)- og Grand Prix de Paris (Gr.1)-vinderen Westover (Frankel) og Darley Stakes (Gr.3)-vinderen Monarchs Glen (Frankel), fra samme moderlinje som Prix de Diane (Gr.1)- og Prix du Moulin (Gr.1)-vinderen Nebraska Tornado (Storm Cat).

Kriteriums-aspiranten Sir Diamond er blandt Oscar Berneklints otte startende heste på søndag i Malmö. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Oscar Berneklint og Rebecca Stålhandske står på søndag overfor deres fælles karrieres største løbsdag, når stalden sadler ikke mindre end otte heste på den svenske Kriteriumsdag på Jägersro.

Alene i hovedbegivenheden står parret med to deltagere i form af Kitsune (Giant Sandman) og Sir Diamond (Appel Au Maitre).

Med den nyeste tilgang af 2-årige Isabella Expert går Oscar Berneklint vinterpausen i møde med 14 heste i træning.


Under åringssessionen, som fortsætter både onsdag og torsdag, købte svenske Jessica Ohlson lot 314, en fuks hingst efter Galileo Gold (Paco Boy) ud af Gruppe-3-placerede Ball Girl (Tagula).

Hingståringen er halvbror til ligeledes Gruppe-3-placerede Ipanema Princess (Kessaar) og stammer fra samme moderlinje som Temple Stakes (Gr.3)-vinderen Smarten Up (Sharpen Up) og dennes søn, championsprinteren og avlshingsten Cadeaux Genereux (Young Generation).

Jessica Ohlson med Freya Lucy efter sejr på Jägersro i juni. Hanna Nimåker red. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top