Debutsejr til Trick Or Treat Racing Clubs Sign O’The Times

Niels Petersen sadlede torsdag aften en ny 2-årig debutvinder i form af Trick Or Treat Racing Clubs Sign O’The Times, som under Carlos Lopez vandt med kort hoved foran Silja Størens Kaching Bling og Cathrine Erichsens A Million Dreams.



Kort inde i opløbet så Oliver Wilson ellers ud til at have fået overtaget med lidt mere rutinerede Kaching Bling (Sporting Chance), men Sign O’The Times (Kuroshio) formåede at slå contra over de sidste 150 meter.

Indvendigt leverede A Million Dreams (Moohaajim) også en fin debut og var under en længde efter som tredje under Jacob Johansen.

Sign O’The Times blev redet til sejr af Carlos Lopez, der som Anna Pilroth kunne noteres for to vindere ved løbsdagens afslutning.

Den vindende hingst er opdrættet i Irland og blev handlet for €30,000 på sidste års Goffs Autumn Yearling Sale gennem Niels Petersen og agent Edgar Byrne.

Sign O’The Times er halvbror til fire internationale vindere og er ud af 3-årsvinderen Ballet Dancer (Refuse To Bend).

Mormoderen Showlady (Theatrical) var Grade-3-vinder i USA og selv halvsøster til den tidligere amerikanske championhoppe Escena (Strawberry Road), der vandt Gruppe/Grade-1-opgørene Breeders’ Cup Distaff, Vanity International Handicap, Apple Blossom Handicap og Ramona Handicap.


Sign O’The Times (th) slår contra på Kaching Bling og aflægger maidentitlen over 1100 meter dirt på Øvrevoll. Foto: Hesteguiden.com.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top