fbpx

Føltid: Giant Sandman-hoppe fra én af Tysklands bedste moderlinjer

Hos opdrætter Julie Malmros er den 5-årige avlshoppe Shanachloeleah nedkommet med sit første afkom, et hoppeføl efter Stutteri Hjortebos Giant Sandman.


Shanachloeleah med sit hoppeføl efter Giant Sandman. Foto: Julie Malmros.

Shanachloeleah (Iffraaj) kostede 26,000 guineas som åring på Tattersalls February Sale i 2018, og hun startede fem gange i England for sin træner Gay Kelleway, inden hun blev solgt videre til avlstjeneste.

Hoppens mor, Dubawi-datteren Annawi, var vinder som 3-årig og er ligeledes mor til den dobbelte vinder Sweet Anna (Champs Elysees).


Hoppeføllet efter Giant Sandman ud af Shanachloeleah (Iffraaj). Foto: Julie Malmros.

Hun er desuden halvsøster til Salzgitter (Salse), der har været én af Tysklands mest markante avlshopper og mor til Gruppe-2-vinderen Smooth Operator og Listed-vinderne Sugar Baby Love og Something Stupid.

Tredjemoderen Anna Paola (Prince Ippi) er også en af tidernes store avlskoryfæer i Tyskland, for det er hende der har lagt stammen til bl.a. den engelske 2000 Guineas (Gr.1)-vinder Billesdon Brook, Prix Jean-Luc Lagardere (Gr.1)-vinderen National Defence, Premio Vittorio di Capua (Gr.1)-vinderen Anna Monda og de to Gruppe-1-vindende australske brødre og avlshingste Epaulette og Helmet.


Hoppeføllet efter Giant Sandman ud af Shanachloeleah (Iffraaj). Foto: Julie Malmros.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top