Onsdag blev kataloget udgivet til forårets Goffs UK Breeze Up Sale, der afholdes mellem den 19. og 21. april i Doncaster. Kataloget rummer 185 2-årige heste, der alle er forhåndstilmeldt den svenske Derby/Oaks-serie i 2023.
14 af de tilmeldte heste er importeret fra USA og inkluderer afkom efter hingste som Munnings, Noble Mission, Street Boss, Creative Cause, Freud, Ghostzapper, Mo Town, Tiznow, Collected, Summer Front, Carpe Diem, Good Samaritan samt en Accelerate-halvbror til Kentucky Derby (G1)- og Dubai World Cup (Gr.1)-vinderen California Chrome (lot 36).
De 2-årige heste breezer tirsdag den 19. april på græsset i Doncaster, hvorefter onsdagen er forbeholdt inspektioner og torsdagen foregår i ringen.