fbpx

Cut Champion skræmte konkurrenterne væk

Der er åbenbart stor respekt omkring den danske vinterfavorit Cut Champion, som stod meldt i 3-års Premieren, der efter planen skulle rides på Københavns Galopbanes åbningsdag.


I alt fald blev løbet aflyst på grund af for få tilmeldte heste, hvilket må siges at være et sjældent syn på første løbsdag.

Desmond Scarlett havde allerede for en måned siden proklameret at han ville starte Cut Champion, og selvfølgelig var træneren skuffet over at løbet alligevel ikke blev til noget:

“Hesten er klar til sin første opgave, og glæder sig til at løbe væddeløb igen så på den måde kan det godt ærgre mig en smule, men jeg må jo bare melde ham igen i næste uge – på et eller andet tidspunkt skal de jo møde ham!”

Desmond Scarlett er overbevist om Cut Champions store evner, og egentlig drejer den første start sig kun om at give ham et løb i kroppen.

“Han er utrolig nem at sætte op og min plan er at give ham et løb tidligt på sæsonen, lade ham tage nogle kilo på og så gøre ham klar til 2000 Guineas og Jydsk Derby”, slutter Desmond Scarlett, der i går sadlede sæsonens første vinder på Fyens Væddeløbsbane.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top