fbpx

Ny stald til Niels Petersen på Øvrevoll

Inden længe påbegyndes byggeriet af en helt ny stald på Soltun-området på Øvrevoll, og det er championtræner Niels Petersen der flytter ind så snart faciliteterne står klar.


Nils Petter Gill, Niels Petersen og Rafael Schistl på podiet med Øvrevolls direktør Thomas Gjelsås. Foto: GalopSport.
Nils Petter Gill, Niels Petersen og Rafael Schistl på Øvrevolls sejrspodie med direktør Thomas Gjelsås. Foto: GalopSport.

“Jeg tror, at stalden står klar inden sæsonstarten næste år”, fortæller Øvrevolls administrerende direktør, Thomas Gjelsås, til GalopSport.

Niels Petersen har på nuværende tidspunkt 50 heste i træning ifølge den officielle liste.

Staldbyggeriet medfører naturligvis heftig byggeaktivitet på området ved siden af Are Hyldmo, og samtidig gør Øvrevoll-teamet sig klar til den forestående sæsonpremiere 25. april.

“Jeg kan godt mærke, at pulsen er begyndt at stige. Men vi er godt med og glæder os til premieren. Som tidligere lægger vi ud med en række løbsdage på sandet, og græspremieren finder sted på nationaldagen den 17. maj”, fortsætter Gjelsås.

Nationaldagen danner ramme om Skandinavisk Mesterskap for 3-åringer, Øvrevoll Sprint Cup og Fam. Nagell-Erichsens Hoppeløp.

”På hestesiden er det nogenlunde uændret i forhold til i fjor. Jeg er ret sikker på, at hestene i norsk træning kan præstere som vi kender det, og der er nogle vældig spændende heste i træning på banen”.

”Dertil har vi har fået en toppartner til Norsk Derby i det kendte Thon Hotels. Det er et godt brand for banen, som vi helt sikkert kan bruge til meget”, bedømmer direktøren.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top