fbpx

Go Go Gadget bedækker også i 2019 – men hvorfra?

Den norske derbyvinder Go Go Gadget har fået en sublim start på avlshingstekarrieren, idet samtlige hans hidtil fem startende afkom har vundet løb – med fem sejre i 34 starter og præmier for 335.418 kroner.


Stall Trick Or Treats Go Go Gadget/Eddie Ahern vandt Norsk Derby 2010 foran Sir Lando/Fredrik Johansson. Foto: Øvrevoll.
Stall Trick Or Treats Go Go Gadget/Eddie Ahern vandt Norsk Derby 2010 foran Sir Lando/Fredrik Johansson. Foto: Øvrevoll.

Go Go Gadget skal traditionen indlede bedækningssæsonen den 14. februar – men det er endnu uvist hvorfra.

”Der foreligger en tvist omkring udlevering af hingsten efter ophør af lejekontrakt. Forhåbentlig bliver sagen snart løst og jeg har ikke yderligere kommentarer”, fortæller Charlotte Bondam.

Go Go Gadgets helt store reklamehest er Birgitte Nielsen-trænede Go Fine Go, som var tredje i Dansk Kriterium og vinder ar 2-åringernes Stayerprøve.

Hoppen har passeret de første 100.000 kroner i præmier og åbner sæsonen med 74 i tal.

Også det et år ældre Go Go Gadget-datter Seraphina har passeret de 100.000 kroner og åbner 2019 med 77

Go Go Gadget har hidtil bedækket fra Stutteri Thorskovgaard, hvor han fortsat står opstaldet i dag.

Jurister skal nu afgøre hvor hingstens fremtidige hjem ligger.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top