fbpx

73-årig på ryggen af Dansk Oaks-vinder

Forrige års danske Oaks-vinder, Victoria Nguyen (Academy Award), trænes fortsat på Fyn, selvom Tina Mortensen er stoppet som professionel træner og har fortsat karrieren som træningsrytter i England.


Hoppens opdrættere, Stutteri Laser, har nemlig købt den klassiske vinder tilbage og står nu selv for træningen.

”Vi håber, at hun kommer til start i år”, siger træneren Marianne Lohmann Seisbøll. “Min far på 73 kommer her tre gange om ugen, læsser hende op i transporten og kører til et sted med ridehus, hvor han selv rider hende. Det er godt nok sejt gjort”, smiler datteren.

”Victoria Nguyen skal kun starte, såfremt hun har chance for at hævde sig. Eller giver det ingen mening”, fortæller Marianne Lohmann Seisbøll. Vi har ikke drøftet om det så bliver en videre karriere i stutteriet, hvis hun ikke tænder til”.

En anden løbsaktuel hoppe er Pozzolan, som har været i stalden et godt stykke tid nu, dog uden at starte.”Hun var starterklæret på Fyn sidste år, men måtte udgå. Hun er helt i orden nu”, oplyser træneren.

Fynboen startede heste i seks løb i fjor. De fem af starterne udgjorde Riverdance, men den ser publikum ikke i år.”Riverdance har pådraget sig en seneskade og har startet for sidste gang”.

Hun og gemalens bedste opdræt er forrige års danske Derby-vinder Darcy, der nu er gået på pension.”Jeg skal faktisk op og se til ham i denne her uge, og så må se om jeg kan tigge mig til en ridetur”, slutter Marianne Lohmann Seisbøll.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top