fbpx

50.000 kroner til Karakorun på Jägersro

Bent Olsen sagde før Karakoruns start i onsdagens Signorinettalöpning over 1000 meter på Jägersro, at han ikke havde taget turen til Malmö med den 4-årige hoppe for at blive nummer to.


Og det gjorde Olsen heller ikke, for med lærling Marcos Robaldo i sadlen vandt Karakorun en sikker sejr på en og en kvart længde før Forward Planning/Shane Karlsson og Pika/Cecilia Winberg. Førstepræmien i opgøret var fine 50.000 svenske kroner.

Karakorun, der var en af forrige års store skandinaviske 2-årsstjerner, vandt blot en enkelt gang i 2011, men i årets seks første starter er nu det allerede blevet til to triumfer på henholdsvis Klampenborg og Jägersro.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top