fbpx

2-års-dronningen La Sall har fået sit første føl

De interessante føl bliver vedmed at komme til verden, og klokken 4.30 natten mellem lørdag og søndag var det Cajun Cadet-datteren La Salls tur til at fole for første gang.


Det blev til et mørkebrunt hoppeføl efter Richard Of York på Stutteri Hjortebo, hvor både La Sall, dennes mor Cut Memory og mormor Carmen Memory er født – altså fjerde generation født på samme sted! La Sall ejes fortsat af Karin Salling, der virkelig havde stor glæde af den fine hoppe på væddeløbsbanerne.

La Sall vandt nemlig både Skandinavisk Opdrætningsløb, Klampenborg Auktionsløb og Dansk Kriterium i en 2-årssæson, hvor hun desuden hentede andenpladser i både Skandinavisk Mesterskap for 2-åringer i Oslo og Vinterfavoritternes Ærespræmie på hjemmebanen i Klampenborg for træner Søren Jensen.

Desværre måtte La Sall opereres i vinteren mellem 2- og 3-årssæsonen og hun nåede ikke op i samme omdrejninger som 3-årig, hvor det kun blev til få starter inden løbskarrieren blev indstillet. Nu gælder det altså avlskarrieren for hoppen, der nu vil blive bedækket ved Academy Award.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top