fbpx

11. sejr i 11. start for Songbird

Den amerikanske 3-årshoppe Songbird (Medaglia d’Oro) fortsætter sin sejrsrække. I lørdagens $1.000.000 Cotillion Stakes (G1) over 1700 meter på Parx i Pennsylvania, havde man forventet, at hun skulle få lidt mere modstand bl.a. fra Kentucky Oaks-vinderen Cathryn Sophia. Men, men… 


Jockey Mike Smith havde ingen problemer. Efter et lidt afventende ridt, hvor han lod Carina Mia føre, kunne han trække fra i opløbet til en nem sejr med 5 3/4 længde.

Ved Songbirds 11 sejre, hvoraf de 7 har været i Grade-1-opgør, er den korteste sejrsmarginal  3 ¾ længde. Hendes totale indtjening er nu oppe på 3,5 millioner US$.

Songbirds næste start bliver i Breeders Cup’ Distaff, hvor hun skal møde de ældre topheste Beholder og Stellar Wind.

I næste sæson vil man så lade  hende forsøge sig mod de mandlige konkurrenter i Grade-1.


Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top